Foredrag
Fra roerækkerne til Ravnsbjergkirken
Dette er et erindringsforedrag, hvor jeg med megen humor fortæller om 7 års skolegang hver anden dag med skifertavle og griffel og om spændende oplevelser som landbrugsmedhjælper, murerarbejdsmand, folke- skolelærer, fagkonsulent, fodbolddommer, forfatter, maler, skulptør, og som sognepræst ved Ravnsbjerg- kirken i Århus.
Humor i tilværelsen
Dette foredrag handler om humor og livsglæde som fundament og gennemslagskraft i tilværelsen. Overvejelser over livet, og hvad der har betydning for, at livsglæden og det livsbekræftende får plads i hverdagen. Samtidig er det (med mange eksempler) et muntert opgør med stilstand, brokkeri, magelighed, og pessimisme.
Kærlighed, gøgleri og skæve vinkler
Hvad er det, der i grunden betyder noget i tilværelsen? Hvad er det, der sætter kolorit på livet og gør det værd at leve? Er vi kørt fast? Er livet blevet en daglig trummerum uden ind- hold, spændingsmomenter, poesi og perspektiv? Hvis det er tilfældet, så lad os ændre det – fra i dag!
Menneskelivet og de fire årstider
Menneskelivet – de fire livsaldre – sættes ofte i forbindelse med de fire årstider, som vi kender dem i Danmark: forår, sommer, efterår og vinter. Hver alder og hver årstid har sin særlige charme og identitet. Gennem fortælling, litteratur, sang, poesi og livsoplevelser gives et forsøg på at ind- fange menneskelivets forskellige farver, stem- ninger, problemstillinger og muligheder.
Martin A. Hansen og ”Løgneren”
En spændende tolkning af romanen ”Løgneren” ud fra flere tolkningsmodeller. Martin A. Hansen vil nok pege på vore svagheder og tvivl, men også bygge op. Det handler om identitet, eksistens og menneske- skæbner.
Fra Skagen til Gedser – og Fyn er fin!
Er du morsingbo, thybo, fynbo eller bybo? Med humor og venlig satire sættes der fokus på Danmark og os danskere. Hvem er vi? Har vi en speciel mentalitet, og har vi nogle værdier, der har særlig betydning for os? ”Vi er ikke som de andre”, synger vi. Men hvem er vi så? Hvordan opfører vi os i en lang række daglige situationer og i forhold til omverdenen. Med fortællinger, sange og gode historier forsøges det at afsløre vores særpræg.
Kirkekunst i det 20. århundrede
Når vi beskæftiger os med det, der betyder allermest for os mennesker: livet, døden, troen og evigheden, slår vore ord mange gange ikke til. Så bruger vi kunsten for at udtrykke vore tanker og følelser. I mit foredrag om kirkekunst og forkyndelsen i kirkekunst vil jeg først begrunde kunstens nødvendighed og betydning samt fremføre nogle kriterier for kirkekunst., hvorefter jeg vil fremdrage og vurdere værker af Joakim Skovgaard, (L.A. Ring), Larsen Stevns, Sven Havsteen-Mikkelsen, Hein Heinsen, Per Kirkeby, Haugen Sørensen, Maja-Lisa Engelhardt og enkelte af egne værker.
”Der er både sjæl, ærlighed og dybde i Ejvind Nielsens foredrag, men livsglæden er i højsædet.” – Astrid Hartvig, højskolelærer, Ålbæk
”Den mand ved både noget om livet og om menneskene. Han kender alvorens og humorens betydning” – Britta Schall Holberg, tidl. minister, Hagenskov
“Jeg har lavet arrangementer med en række af Ejvind Nielsens foredrag. Folk vil bare høre ham igen og igen” – Aage Broch-Jensen, foredragsarrangør, Århus